dec
2
2009
Så er vi kommet hjem i for os vante omgivelser, men de er jo ikke vante for bettefyren, så det er først nu, vi lige har ro og tid til at fortælle om den bedste adventssøndag vi nogensinde har oplevet :o)
Det hele startede faktisk lørdagaften den 28/11 kl. 23.45, efter en dejlig tur i biorgrafen og en rigtig lækker middag - faktisk var vi på sushirestaurant for aller første gang - MUMS :o) Da vi kom hjem, var Louise træt og vi tog nattøj på og lagde os i sengen for at se Barnaby, da det var slut, fik Louise lidt ondt i ryggen og vendte sig om på siden, da hun lige havde lagt sig til rette, fornemmer hun et lille smæld i underlivet..... Hun rejser sig op, og jo den er god nok - vandet var gået..... klokken var 23.45.
Jeg tror det ville have været ret morsomt at være en flue på væggen hjemme hos os den næste time... Vi var helt paf, men var dog klare nok i hovedet til, at ringe til fødegangen. Vi fik fat på en jordemoder og vi aftalte at vi skulle komme derud kl. 1.00, så kunne de lige undersøge mig, og give mig en sprøjte mod infektion, og hvis ikke Louise ligeså stille var begyndt at få veer, ville vi få nogle piller, som skulle skubbe lidt på.
Så fik vi travlt, Peter tog et hurtigt bad mens Louise fik pakket lidt, men hun var meget træt, og ville bare gerne have fødslen igang, så hun begyndte at gå lidt frem og tilbage. Peter blev færdig i badet, og fik pakket bilen... - Imellem tiden havde Louise fået det lidt underligt i maven... Men det kunne jo godt være en reaktion ovenpå det hele, vi skulle i hvert fald lige have et billede af maven inden vi kørte - just in case... (tænk et overskud fra selveste Peter Nørskov *griner*)
Da Louise står og venter på, at Peter bakker ud, er hun ikke i tvivl - den første Ve har meldt sig... FEDT!! nu sker der noget, i stedet for at man skal til at tage piller... Men OK... Nogle gange skal man også passe lidt på hvad man ønsker sig... Efter den første ve gik der 2 minutter til den næste kom, og sådan fortsatte det hele vejen fra Skanderborg til Skejby, og veerne blev kun kraftigere..
Da vi kommer derud bliver vi modtaget af en sygeplejeske der viser os ind i modtagelsen, hvor vi skal vente på en jordemoder, Veerne fortsætter med at komme i samme tempo og de bliver stadig kraftigere.. Endelig kommer jordemoderen og undersøger Louise... Der bliver foretaget en CTG scanning af barnets hjertelyd (fordi der har været lidt problmer med dette tidligere) og her måles veerne også, så Peter kan faktisk sidde og fortælle Louise hvornår den næste kommer, og det fungere fint, så hun kan starte på en god vejrtrækning inden den engentlig bidder rigtigt.
CTG'en ser fin ud og det hele er som det skal være. Der er meget travlt på fødegangen, så der er ikke nogen fødestue ledig til os, så vi må bilve på den lille modtageses stue... Hvor vi bliver ladt alene... Efter en times tid, begynder veerne at trække om i ryggen på Louise, og hun kan ikke være nogen steder, hun vil meget gerne undersøges og have at vide om hun overhovedet har åbnet sig en lille smule, eller om det bare gøre ondt for ingenting, så Peter går ud får at hente en jordemoder, men der er ikke et øje at se nogen steder, så vi ringer på klokken, og efter et godt stykke tid kommer der en sygeplejeske. Vi siger at jeg gerne vil undersøges, og hun siger at det bare er godt, at veerne er som de er, og at det er helt som det skal være, men hun sender alligevel lige en jordemoder (tror vi) ind til os, hun vil dog ikke undersøge mig, hun lyttede blot til barnets hjertelyd.. Men kommer dog med den information, at da den første jordemoder undersøgte mig, var jeg allerede 3 cm. åben - hvilket er ret meget, når jeg ikke havde haft veer så længe..
Ved 3.30 tiden får vi endelig en fødestue, og Louise kan komme i brusebad - der er nemlig ingen karbad på denne fødestue, men de siger at der bliver en ledig om et par timer, så kan jeg kommer derover i stedet for... Jubii...
Mens Louise er i bad, får Peter hvilet sig en smule... Indtil Louise kalder på ham ca. kl. 4.00 at nu skal der komme en jordemoder, lige meget hvad... Hun har nemlig fået pressetrang, og vil meget gerne vide hvor langt hun er - med andre ord, hvor meget hun har udvidet sig.
kl. 4.15 kommer vores jordemoder Hanne, hun hjælper Louise ind på fødelejet for at undersøge hende - Louise er allerede 7-8 cm. åben... og nu går det stærkt i løbet af 3 kvarter har hun udvidet sig de sidste 2 cm, og presseveerne er for alvor kommet i gang. Louise kan simpelthen ikke lade være med at presse... Resten af fødslen går som smurt, i løbet af en halv time, og kun med hjælp fra lidt lattergas, har hun født vores baby, som kom verden søndag den 29/11-2009 kl. 05.28. Nøøj, det var stort.... Det er så ubeskriveligt, det øjeblik hvor bebsen kommer op på maven at ligge.... Der går lige lidt, inden Louise udbryder... "Hvad køn blev det egentligt?", og jordemoderen kom hen og løftede babyen op, så vi selv kunne konstatere det, da hun fjerner dynen, udbryder Louise dybt overrasket "Det er jo en dreng" og så smiler hun over hele femøren, han var bare så fin og dejlig.. Peter kan nu ikke længere holde en tåre tilbage, og han er dybt lykkelig og meget stolt af sin kone :o)
Nå men alt det vi havde pakket til fødslen, af læsestoft til Peter, madpakke, energidrik og drusukker fik vi slet ikke brug for - men vi havde jo fået at vide, at en normal førstegangs fødsel ca. varer 14-20 timer, og vi ville i hvert fald ikke stå og mangle noget... Typisk os... SMIL...
Det var en fantastisk oplevelse for os begge, og vi elsker vores lille søn over alt på jorden, han er bare så dejlig og fin.
Da det jo nok ikke er alle, der har haft lyst til at læse om en fødsel, så kan I se billeder af det lille vidunder, under arkiv, bebs, se det lille vidunder :o)